Parallelsamfund. Islamofobi og særlovgivning.
Af John Graversgaard

Offentliggjort: 15. december 2017

Sociale og økonomiske problemer i udsatte boligområder reduceres til kulturelle og religiøse problemer hvor især det muslimske mindretal står for skud. Venstrefløjen har her et stort ansvar for at være alt for passive og ikke at tage afstand fra denne udvikling.

Begrebet parallelsamfund bruges af højrefløjen i deres kamp mod at samfundet er blevet mere multietnisk og multikulturelt. Det bruges primært mod beboelsesområder med mange borgere med  anden etnisk baggrund end dansk, og især hvis det drejer sig om muslimer. Men også centrum venstre partierne er med på vognen. Lokalområder og boligområder stigmatiseres, og der er et element af strukturel racisme, da politiske indgreb er rettet mod områder med en stor andel med anden etnisk baggrund end dansk.

Debatten om parallelsamfund er dybt reaktionær og må ses i sammenhæng med ønsket om at erstatte integration med assimilation. Begrebet bruges til at stigmatisere boligområder og lokal-samfund med en påstand om at borgerne her selv vælger udelukkelsen, at adskille sig fra resten af samfundet.

Samtidig er det et begreb som på simpel vis kan bruges i den politiske kamp til at hente stemmer ved at tale om dem og os. Dvs. tale arbejderklassen væk fra dens fælles interesser og skabe fjendebilleder.

Hvis der var tale om sekteriske religiøse grupper som lever i deres egen verden, så kan begrebet have en berettigelse. Men i dagens politik bruges det til at angribe de fattigste grupper af befolkningen, som typisk ikke har en økonomi så de selv kan bestemme hvor de vil bosætte sig.

Dermed bliver begrebet til en pisk som kan svinges over borgerne i almene boligområder, hvor boligerne typisk er billigst og kan erhverves uden at stifte livsvarig gæld.

Lad os tage et par eksempler fra dagens Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og borgmesteren i Aarhus Jakob Bundsgaard.

Lars Løkke og hullerne i danmarkskortet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre ved at han skal levere på fremmedhad og racisme i konkurrencen med Dansk Folkeparti. Ekstrabladet skriver d. 11 sept 2017, at ”udfordringen med parallelsamfund er højt på dagsordenen, når regeringen mødes til seminar i Esbjerg”. Lars Løkke Rasmussen udtrykker sig med billedsprog: ”Rundt omkring i landet er der slået huller i danmarkskortet. Vi har nogle bysamfund som er rene parallelsamfund. Det har vi svigtet på historisk”.

Han løfter sløret for en mere brutal politik, hvor statsmagten skal sættes ind.  Ekstremisterne i Dansk Folkeparti støtter mere statslig styring mod parallelsamfund og den ”religiøse formørkelse” som de kalder det. Medens socialdemokraten Thomas Kastrup-Larsen, vil ikke helt afvise det, men advarer mod at skride ind uden om kommuner eller lokale institutioner: ”En ministersherif, der rider ind og tror, at han kan klare det hele, vil ikke blive en succes. Det kan skade det lokale engagement og forværre problemerne”(Berlingske 13 sept 2017)

Dette et så radikalt brud med demokratisk tankegang, så her bringes lidt mere fakta om hvad Lars Løkke egentlig har sagt.

DR skriver d. 3. okt 2017, at ”Løkke vil fjernstyre kommuner for at få bedre integration.  Statsministeren vil fjerne parallelsamfund, og hvis kommunernes skoler er for dårlige, skal Christiansborg styre dem. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er parat til at gøre op med det kommunale selvstyre for at bekæmpe de parallelsamfund, hvor mange lever efter andre normer end de gængse i Danmark.

Dermed åbner Venstres formand for at pille ved et af de stærkeste principper i partiets politik. Nemlig at kommunerne har afgørende indflydelse på lokale forhold, for eksempel på bolig- og skoleområdet. Lars Løkke taler om "sorte huller på Danmarkskortet", og i åbningstalen tirsdag bebudede han en stribe forslag, der skal viske parallelsamfundene på Danmarkskortet ud.

Da statsministeren senere var gæst i en krydsild på DR´s P1, sagde han, at skolesystemet er afgørende for bedre integration - der er bare alt for stor forskel på de resultater, der opnås i forskellige kommuner. En forskel, der afspejler den danske tradition for at lade kommunerne styre folkeskolen. Men det er ikke længere holdbart, ifølge Lars Løkke Rasmussen. Og derfor kan det komme på tale at staten tager direkte kontrol over skolen: Vi blander os normalt ikke. Men holder det i længden?

- Hvis vi kan se, at der er områder i Danmark, hvor skolerne år efter år ikke leverer den undervisning, der skal til – skal vi så bare sidde og se på det, eller skal vi intervenere? Enten ved simpelthen at overtage skolerne, eller ved hjælp af diktat? Eller udvikle et eller andet incitament?, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Foreløbig konstaterer Lars Løkke Rasmussen at der er "brug for at tale mere åbent" om spørgsmålet - og dermed om en stærkere central styring af skolen.

- Den lov, der skal slå igennem i Vollsmose, den skal måske være anderledes end den lov, der skal slå igennem i Himmerlev, Haderslev eller Hobro, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han åbner også for nye skrappe forslag på boligområdet for at gøre op med ghettoerne:

Hvis der er ved at komme sorte huller i danmarkskortet, hvor beboersammensætningen målt på sprog, erhvervsdeltagelse, kriminalitet ikke er som det mest er i Danmark - kan vi så regne med at de generelle regler vi har for alle landets kommuner virker dér? Eller er vi nødt til at gå mere målrettet til værks.

De konkrete svar fra Lars Løkke Rasmussen kommer til december”(DR.dk, 3 okt 2017).

Muslimerne i sigtekornet.

Men Lars Løkke Rasmussen er mere specifik og siger at et parallelsamfund kan være alt fra en skole til en boligblok, og her skal ”staten kunne sætte ind med særregler, der rammer specifikt”(JP, 14.sept 2017), så ikke alle andre steder også bliver ramt. Han varsler et opgør med ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner, og vil gentænke de såkaldte ghettoplaner som man indførte i 2010. Problemet er hvordan han vil gøre det uden at diskriminere, altså opstille særlige regler for bestemte boligområder. Derfor er jurister i flere ministerier sat på overarbejde.

Her handler det ikke om at sætte ind mod sekteriske religiøse grupper, men ”vi skal identificere de geografiske områder og så sætte hele geleddet ind”. Med denne militaristiske metafor ser vi hvad regeringen pønser på. Ingen taler imod den store leder. Boligselskaberne dukker nakken og er afventende. Bare det ikke går ud over de hvide, men rammer de sorte, så går det jo nok. Hvis det er rettet mod muslimer, så tør ingen protestere: Man vil nødig identificeres med dette mindretal, som i dagens Danmark omtales lige så generaliserende som man førhen talte om jøderne.

At det er anti-muslimsk racisme er ikke tilsløret i Lars Løkke`s tænkning. ”I visse miljøer med muslimsk, mellemøstlig baggrund identificerer man sig op mod Danmark. Og jeg får et billede af, at de her parallelsamfund er baseret på en modkultur mod Danmark”. Efter at have omtalt de som gør det godt, så understreger Lars Løkke, at ”Vi taler om ghettoer, hvor man lever i parallelsamfund”.

Der er steder i Danmark, hvor ”der er slået en slags hul i Danmarkskortet. Hvor jeg har indtryk af at jeg træder ind i noget, som ikke er det Danmark jeg kender”(JP, 14. sept 2017).

Lars Løkkes snæversyn udstiller han åbent sammen med sit totale ukendskab til de dele af Danmark, hvor mange nationaliteter og kulturer faktisk lever sammen. Ikke uden konflikter, men de er en del af et Danmark, som Lars Løkke ikke kender, og vil nedbryde.  Faktisk er der i 2016 registreret 80 nationaliteter i Gellerup/Toveshøj bebyggelsen. Faktisk et lille spejl af verden.

Der er ingen overvejelser om at det måske kun er et lille begrænset mindretal som dyrker gamle traditioner med kvindeundertrykkelse og konservativ islamtro. Medier og politikere stiller heller ikke disse spørgsmål. I stedet for stigmatiserer man hele boligområder, som i forvejen gør en stor indsats for at bekæmpe marginalisering og arbejdsløshed.

Socialdemokratisk handlekraft mod parallelsamfund.

I 2016 viste TV2 en dokumentarserie: Moskeerne bag sløret, hvor der blandt andet blev brugt skjult kamera i nogle moskeer i Aarhus Vest. Der blev her vist eksempler på en ortodoks konservativ koranforståelse. Noget som også findes hos kristne bibelfundamentalister, som mener at de gamle skrifter kan bruges som vejvisere i nutiden. At det er et meget lille mindretal som forsøger at leve efter sådanne oldgamle regler blev forbigået. Men udsendelsen gav genlyd og politikere på landsplan overgik hinanden i at fordømme og kræve indgreb.

Aarhus borgmester og socialdemokrat Jakob Bundsgaard skred til handling og fik d. 31 aug 2016 vedtaget en handlingsplan i byrådet: ”Vi accepterer ikke samfundsundergravende parallelsamfund”. Det blev kædet sammen med ekstremisme, radikalisering, vold, æresrelaterede konflikter, undertrykkende og selvbestaltede retssystemer(læs sharia), social kontrol, antidemokratiske værdier, snyd med sociale ydelser og kontrol med foreningerne.  Kort sagt alt negativt som man kan finde på, og som man også kan finde i andre former i etnisk danske miljøer. Igen uden nogen form for vurdering af problemernes omfang. Situationen udnyttes til at slå til mod de etniske mindretal, som i stigende grad er ramt af arbejdsløshed og fattigdom, og manglende demokratisk inddragelse. Sådan sikrer man sig stemmer hvor man er under pres fra det åbent racistiske højre i Dansk Folkeparti mfl. F.eks. har borgmesteren nedlagt Integrationsrådet, og de etniske mindretal har ikke noget demokratisk forum hvor de kan formulere deres ønsker og forslag. De borgerlige partier syntes ikke planen var vidtgående nok og stemte imod.

Men scenen var sat af det landsdækkende TV 2 og blev brugt af politikerne til at iscenesætte sig selv med en plan som ikke involverede og inddrog borgerne i Aarhus Vest, og især muslimer, som med rette følte sig dæmoniseret af den massive kampagne på grund af et lille konservativt mindretals religions-forståelse. Metoden er kollektiv afstraffelse og borgmesteren stoppede således planerne om en moske i vestområdet, som var et stort ønske som erstatning for de usle forhold i de små moskeer i området. Religionsdyrkelse er en kendsgerning og præster og imamer konsulteres om alt mellem himmel og jord. Det må være bedre at det sker mere åbent, og et af de mere fremsynede forslag var en ”imam-certificering”. Import af konservative imamer fra Mellemøsten svarer jo til at importere bibelfundamentalister fra USA.

Højrefløjen ved Venstre krævede som tidligere nedrivning af boliger for at tynde ud i antallet af beboere med anden etnisk baggrund. Samt ophør af tryghedsgarantien, så beboere kan fordrives fra området.

Aarhus borgmesteren er ikke så primitiv i sine formuleringer som Lars Løkke, men meningen er den samme. Fokus på de udsatte boligområder og brug af ”ghettolisten” til at lave særlovgivning for disse områder. Mere kontrol og topstyring og mistænkeliggørelse af indvandrermiljøerne, med fokus stift rettet mod muslimerne. En mistænkeliggørelse som forstærkes gennem brug af udtrykket samfundsundergravende. Det mest samfundsundergravende er det svigt der sker ved manglende tilbud til de unge, diskrimination, arbejdsløshed og fattigdom. Men det er et kendetegn ved stort set alle storbyer i Europa: Stigende marginalisering under et kapitalistisk system hvor uligheden vokser meget stærkt.

Borgmesteren i Aarhus arbejder tæt sammen med det borgerlige Venstre, men gerne diskret og spindoktoreret bag kulisserne. Løkke Rasmussens planer bliver afstemt med topsocialdemokrater, så der sikres konsensus om den kommende særlovgivning. Der har været delegationer i Aarhus for at undersøge hvordan kniven kan sættes ind, så det ikke fremstår alt for brutalt og diskriminerende. Den almene boligsektors topledere er trætte af problemområderne, og må forventes kun at yde en spagfærdig modstand mod regeringens kommende angreb.

Ghettolister: Vi har ikke ghettoer i Danmark.

Den nyligt udkomne ”ghettoliste” giver anledning til igen at aflive dette begreb som politikere bruger til at sætte dele af landets befolkning i skammekrogen. Gennem sproget udtrykker vi vores forståelse af virkeligheden og det er skræmmende hvad politikere lukker ud. Når det gælder begrebet ghetto har der i en lang årrække været frit slag for himmel-råbende generaliseringer. Det bruges på lige fod med parallelsamfund til at stemple hele boligområder som problemområder uanset hvor mange positive tiltag som sker.

SF holder sig ikke tilbage og på SF`s landsmøde i april 2016 talte SF-formanden Pia Olsen Dyhr om et ghettostop, nedrivninger og kontrol med at de fattige ikke flytter ind. Forskellen til de borgerlige er ikke til at se (Graversgaard, 2016).

Lad os gå til forskerne i boligområder i stedet for populister som Pia Olsen Dyhr. En forstandig af slagsen er Knud Erik Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut, som i en kronik bla. skriver:

”Ordet ghetto rummer en fortælling om boligområder, som på flere måder ikke passer til danske forhold. Ordet bidrager derfor til at fjerne debatten fra virkeligheden. Kronikøren foretrækker ordet multietniske boligområder. Skal man sige det kort, fungerer disse områder mest som normale boligområder, bortset fra balladen fra nogle få unge beboere. …..Der bor typisk 20-40 forskellige etniske minoriteter i de multietniske boligområder, og ikke én, som i fortællingen om ghettoen. De netværk, som beboerne deltager i, er oftest med beboere fra samme etniske gruppe. Der er derfor mange netværk, og beboerne udgør ikke én gruppe. Disse etniske netværk kan have meget forskellig karakter, men har mest karakter af netværk med venner og bekendte. Beboernes måde at fungere i områderne kan derfor ikke generelt betegnes som parallelsamfund. Når områderne omtales som steder med uorden, ballade og kriminalitet og områder, der truer danske værdier, så får man det indtryk, at det er noget, som langt de fleste beboere er involveret i. Det er ikke tilfældet. Tager man 100 beboere, så vil typisk 95-98 af beboerne opføre sig, som beboere gør i alle andre boligområder”(Berlingske, 25 okt. 2010).

Og lad os lige høre Knud Erik Hansen fortælle hvad ghetto egentlig betyder:

”Ordet ghetto går helt tilbage til 1500-tallet. Ghettoer har haft forskellig karakter, men meningen med ordet har været den samme. Ghetto har været betegnelsen for områder, hvor der bor én etnisk gruppe, som det øvrige samfund gerne ville holde på afstand, og som i mange tilfælde levede som udstødte af det almindelige samfund. I 1555 udstedte paven i Rom et dekret om, at jøder skulle bo i særlige bydele. Det havde allerede været praksis i mange byer siden 1100-tallet. Kirken ønskede at holde jøderne på afstand. I Venedig havde man en ghetto; den kan ses som en slags mønster-ghetto.

Der var mure omkring bydelen. Der var kristne vagter ved portene, og portene var lukket om natten. Jøderne var derfor tvunget til at lave deres eget lille samfund inden for murene. Ghettoen fungerede som et parallelsamfund. Ghettoen i Venedig lå ved et jernstøberi, hvor jorden var præget af slam fra fabrikationen, og dette slam hed på italiensk ’ghetto’. Siden er bydele med andre minoriteter blevet betegnet som ghettoer”(op.cit).

Kort og godt vi har ikke ghettoer i Danmark. Det er en racistisk retorik som er giftig for samfunds-debatten om de multietniske boligområder, som er en dækkende betegnelse(Graversgaard, 2016).

En nylig kommentar til de nye ”ghettoliste ” fra forfatter og debattør Ahmad Mahmoud er meget præcis: ”Han mener på den ene side, at det er nødvendigt at finde ud af, hvor de udfordrede boligområder ligger, så man kan sætte ekstra ind. Men omvendt mener han også, at beboerne bliver mere marginaliseret af listen. - Jeg kan ikke se værdien ved, at vi offentliggør listen. Jeg synes, at man udstiller de mennesker, der i forvejen bor der. Han frygter også, at stemplet som ghettoområde vil få de ressourcestærke til at flytte. Og så har man kun de ressourcesvageste tilbage i områderne”(TV2.dk, 1 dec 2017).

Også en repræsentant fra boligforeningen er kritisk: ” I Bispeparken i Københavns nordvestkvarter er skepsissen også udtalt. Sidste år kom området på listen. - I min optik er det bare en fuldstændig absurd måde at lave det på, siger Bjarne Larsson, som er administrerende direktør i FSB, der står for udlejningen i området.

Han fremhæver i stedet, at man gennem et samarbejde med Københavns Kommune har lavet en udlejningspolitik, der sikrer en bedre sammensætning i området.

Det er et langt, sejt træk, vi arbejder med. Vi kan ikke bruge den liste til noget, og det ved regeringen også godt. Det er symbolpolitik, og det har det været gennem de sidste mange år. Det kan vi trække lidt på skuldrene over. Vi kan blive en lille smule irriterede. Men det er ikke den måde, man skal arbejde med et boligområdes udvikling, siger Bjarne Larsson”( TV2.dk, 1 dec 2017).

Ved at sætte lighedstegn mellem udsatte boligområder og parallelsamfund, så får man iflg. boligforsker og professor Hans Skifter Andersen ”mistanke om, at regerings-programmet slet ikke drejer sig om at gøre noget konkret for de udsatte byområder, men har til formål at demonstrere regeringens modvilje mod indvandringen til benefice for indvandrerfjendtlige vælgergrupper. Det er ikke sympatisk, at man vælger at føre symbolpolitik på bekostning af marginaliserede mennesker i bestemte boligområder. Det bedste, man kan gøre, er at afskaffe gabestokken, den såkaldte ghettoliste, som er et stort problem for de boligområder der bliver hængt ud.

Som det altid har været tilfældet i byområder med mange marginaliserede beboere er der også i disse områder dårligt fungerende grupper, som har fundet sammen med ligesindede, men at tale om ’parallelsamfund’ er stærkt fordrejende”(Altinget, 24 nov 2016).

Forskningen viser at ”nye indvandrere på indvandringstidspunktet bosætter sig i byområder med et stærkt etnisk socialt netværk, men at de over tid forlader disse områder igen”(Skifter Andersen, 2015)

Islamofobi og strukturel racisme.

Især muslimer som også kaldes for ikke-vestlige indvandrere står for skud, og beskrives som om deres religiøse tilhørsforhold beskriver dem som mennesker. Man kan sige at de reduceres til skabeloner og skydeskiver, som ikke tager hensyn til at mennesker kan have flere identiteter, det være sig socialt, familiemæssigt, arbejdsmæssigt, kulturelt som religiøst( hvis man har en sådan religiøs identitet).

Islam er blevet et skræmmebillede og det er ikke uden grund af begrebet islamofobi er vundet frem internationalt for at beskrive den helt urimelige stempling og dæmonisering som finder sted af mennesker med muslimsk baggrund. Krigen mod terror og 9/11 har medført at muslimer i voksende omfang mistænkeliggøres for at være ekstreme. Muslimen har erstattet jøden som skræmmebillede og folkefjende godt hjulpet på vej af en racistisk højrefløj som skaber frygt for indvandring og flygtninge i et værn af nationalstaten. At vestens imperialistiske krige skaber en strøm af flygtninge på vej mod Europa taler man ikke om.

Integration som dialog er erstattet af en envejsproces hvor man skal assimileres og tilpasse sig nogle danske værdier, som man har svært ved at definere. Der stilles krav om etnisk udrensning af boligområder hvor der er et stort antal med anden etnisk baggrund end dansk, og især taler man om ikke-vestlige. En maskeret racisme pakket ind i påstande om ”ghettoernes parallelsamfund” og hensynet til ”vores fællesskab”(Jyllandsposten, 13 nov. 2013).

Sociale og økonomiske problemer i udsatte boligområder reduceres til kulturelle og religiøse problemer hvor især det muslimske mindretal står for skud. Dansk Folkeparti som har stor indflydelse taler direkte løgnagtigt om ”muslimske ghettoer”. Når politiske initiativer begrundes med at der skal sættes ind mod parallelsamfund som sættes lig med bestemte boligområder med en stor andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, er det berettiget at tale om strukturel racisme(Graversgaard,2017).

Venstrefløjen har her et stort ansvar for at være alt for passive og ikke at tage afstand fra denne udvikling. Højrefløjens racisme og racismen som et strukturelt problem rejses ikke. I stedet har man travlt med at bekymre sig om kvindeundertrykkelse og konservative imamer. Det er problemer som de etniske mindretal og muslimerne i særdeleshed selv kæmper imod. Det ville tjene venstrefløjen til ære hvis man i højere grad også gik ind i kampen mod islamofobi og racisme. Se også det britiske Institute of Race Relations for gode analyser af racisme og islamofobi i Europa. www.irr.uk.org

Kilder:

Løkke: Nogle bydele er rene parallelsamfund, Ekstrabladet, 11.sept 2017, https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/loekke-nogle-bydele-er-rene-parallelsamfund/6818726

Løkke vil fjernstyre kommuner for at få bedre integration, DR, 3.okt 2017, https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-fjernstyre-kommuner-faa-bedre-integration

Løkke vil fjernstyre kommuner for at få bedre integration, Berlingske, 13. sept 2017, https://www.b.dk/politiko/loekke-vil-lave-saerregler-mod-parallelsamfund

Løkke: ”Det handler om en tabt tålmodighed”, JP 14 sept 2017. https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Indland/ECE9867494/loekke-om-parallelsamfund-det-her-handler-om-en-tabt-taalmodighed

Samt på Facebook: https://de-de.facebook.com/larsloekke/posts/10155616050753788

Ghetto - et ord med betydning; Kronik af Knud Erik Hansen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet; Berlingske, 25. okt.2010.

Bor du i en ghetto? Her er regeringens nye ghettoliste http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-12-01-bor-du-i-en-ghetto-her-er-regeringens-nye-ghettoliste

Adjungeret professor: Det bedste ville være at fjerne ghettolisterne, Altinget, 24 nov. 2016, https://www.altinget.dk/by/artikel/adjungeret-professor-det-bedste-ville-vaere-at-fjerne-ghettolisterne

Skifter Andersen Hans: Rumlig koncentration af etniske minoriteter i Danmark, Dansk Sociologi, Nr. 4/26, 2015.

Marc Pereira Christensen: Gør Aarhus til den første storby uden parallelsamfund. JyllandsPosten, 13 nov 2013. https://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE10023810/goer-aarhus-til-den-foerste-danske-storby-uden-parallelsamfund/

Graversgaard John: Ghettostop og SF`s racistiske retorik, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1662

Graversgaard John: Strukturel racisme i Danmark, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1413

Graversgaard  John: Mattias Tesfayes legitimation af Socialdemokratiets højredrejning http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1852

Institute of Race Relations: Integration, Islamophobia and civil rights in Europe: http://www.irr.org.uk/publications/issues/integration-islamophobia-and-civil-rights-in-europe/
http://www.irr.org.uk/publications/issues/integration-islamophobia-and-civil-rights-in-europe/