Om regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund’
Af Klaus Krogsbæk

Offentliggjort: 16. april 2018

Med udspillet ’Ét Danmark uden parallelsamfund’ bruger regeringen de åbenlyse kulturelle, sociale og økonomiske problemer, der findes i snævre indvandrermiljøer, som dække for et bredere angreb på blandt andet den almene boligsektor, ydelsesmodtagere og det kommunale selvstyre.

Denne tekst ser nærmere på dette forhold. I to tillæg gennemgås udspillet og udvalgte avisartikler og –kommentarer refereres.

Kommentar
Med udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” [1] vil regeringen ”én gang for alle” tage livtag med integrationsproblematikken og gennem en ”ny, markant og målrettet strategi” gøre borgerne i parallelsamfundene til ”medborgere, der bidrager til samfundet – økonomisk og menneskeligt. På linje med alle andre danskere.”

Ifølge udspillet har vi ”fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre værd end mænd. Hvor social kontrol og manglende ligestilling sætter snævre grænser for den enkeltes frie udfoldelse.”

Det skal der gøres op med: ”Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt.”

Det handler om isolation fra samfundet: ”Omkring 15 pct. af alle familier med ikke-vestlig baggrund har flere kendetegn, der tyder på, at de lever relativt isoleret fra det øvrige samfund. Den typiske familie bor i et alment boligområde, hvor mange af beboerne har en ikke-vestlig baggrund. Mindst én voksen i familien er langvarigt passiv i forhold til arbejdsmarkedet. Og har familien børn, er de i en daginstitution eller på en skole, hvor mange af børnene har en ikke-vestlig baggrund.”

De ”isolerede enklaver” skal derfor væk: ”De steder, hvor vi har fået parallelsamfund, skal Danmark blive Danmark igen.”

Således indledningen i udspillet.

Går man imidlertid videre til udspillets konkrete forslag, tegner der sig et langt bredere sigte end det, der lægges op til i indledningen. De ”isolerede enklaver” bliver til store dele af den almennyttige boligsektor, og de ”ikke-vestlige indvandrere” bliver til almindelige lejere, ydelsesmodtagere, forældre og børn. Og de højt profilerede demokratiske værdier bliver til særlovgivning, statsstyring, straf og kontrol.

Med udspillet forekommer det som om, at de åbenlyse kulturelle, sociale og økonomiske problemer, der findes i snævre indvandrermiljøer, bruges som dække for et bredere angreb på blandt andet den almene boligsektor, ydelsesmodtagere og det kommunale selvstyre. Modstanden mod kulturel isolation og social kontrol med vold, trusler, kvindeundertrykkelse kommer i regeringens udspil således til at fungere som legitimering af indgreb i almindelige borgeres demokratiske og sociale rettigheder.

Fire af regeringens fem kriterier, der skal definere et ”udsat boligområde” er sociale (se vedhæftede tillæg). Dertil kommer, at hundredetusindvis af borgere – langt ud over regeringens parallelsamfund - vil blive omfattet af udspillet som følge af blandt andet færre almennyttige boliger, større pres på ventelister, lettere adgang til opsigelse af lejere, færre midler til boligrenovering, reduktioner i offentlige ydelser og bortfald af børnecheck. Samt sidst men ikke mindst en uundgåelig højere husleje.

Udspillet vil ramme den almennyttige boligsektor gennem en voldsom reduktion i Landsbyggefondens midler til renovering og fornyelse. I det hele taget er teksten præget af en mangel på forståelse for almennyttige boliger. Et af ”de væsentligste problemer” i de såkaldte ghettoområder er således en ”alt for ensidig boligsammensætning. Områderne består nærmest udelukkende af almene familieboliger […]”

Endelig vil udspillet ramme kommunerne gennem indhug i den kommunale økonomi og en administrativ statslig tilsidesættelse af kommunalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.

I et tillæg til denne artikel gennemgås regeringens udspil og i et andet tillæg gennemgås avisartikler og –kommentarer til udvalgte problemstillinger i udspillet (se nederst).

Resten af denne tekst påpeger et misforhold mellem udspillets angiveligt snævre målgrupper/-områder og de brede grupper og områder, som det faktisk omfatter.

Misforhold mellem udspillets angivelige og faktiske målgrupper og -områder
’Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030’ består af 22 initiativer, som skal gøre op med samfundsmæssig isolation af ikke-vestlige indvandrere. Initiativerne dækker fire indsatsområder, der omhandler fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder, styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder, styrket politiindsats og højere straffe samt børn og unge.

Ifølge udspillet har som nævnt omkring 15 procent af alle familier med ikke-vestlig baggrund flere kendetegn, der tyder på, at de lever relativt isoleret fra det øvrige samfund. Den typiske familie bor i et alment boligområde, hvor mange af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.[2] Mindst én voksen i familien er langvarigt passiv i forhold til arbejdsmarkedet. Og har familien børn, er de i en daginstitution eller på en skole, hvor mange af børnene har en ikke-vestlig baggrund.[3]

Udspillet bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomisk analyse nr. 30 ’Parallelsamfund i Danmark’, februar 2018. I denne understreges, at de fleste familier ikke tilhører et parallelsamfund. Men ud af samlet 180.000 familier med ikke-vestlig baggrund er 11.000 familier berørt af mindst 3 ud af 8 indikatorer, og 17.000 små familier (1-3 familiemedlemmer) berørt af to indikatorer, der ”kan være med til at indkredse parallelsamfund”.

I alt kan således identificeres 28.000 små og store familier - svarende til de 15 procent af familierne med ikke-vestlig baggrund, som ifølge regeringens udspil altså har flere kendetegn på, at de lever i parallelsamfund, relativ isoleret fra det øvrige samfund.[4]

De 28.000 familier omfatter 74.000 personer eller 7,6 procent af den almene sektors 979.770 beboere (januar 2017, Landsbyggefonden) og godt 1,3 procent af den samlede danske befolkning på 5.748.769 borgere (januar 2017, Danmarks Statistik).

Når regeringen med sit udspil lægger op til en ”ny, markant og målrettet strategi mod parallelsamfund” og fremlægger 22 initiativer, der er ”målrettet de områder i Danmark, hvor udfordringerne med parallelsamfund er størst”[5] må det derfor forventes, at der sigtes mod disse 74.000 personer. Ikke mindst fordi udspillet netop vil gøre op med parallelsamfund af ikke-vestlige indvandrere, som ”er endt uden tilknytning til det omgivende samfund”, og som ifølge udspillet er en stor belastning for sammenhængskraften i samfundet, mangler accept af frihed, demokrati, ligestilling og tolerance, forøger utrygheden, hæmmer børn og unges muligheder, udøver social kontrol og omfatter vold i hjemmet. Og i øvrigt er en økonomisk belastning for samfundet.[6]

Men selv om udspillet sigter snævert, rammer det langt bredere og berører langt større grupper end de 74.000 personer.

Sektoren

Ifølge statistikken[7] bor som tidligere nævnt 979.770 beboere i den almene boligsektor. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 240.932 eller 24,6 procent af beboerne. De indgreb i udspillet, der sigter på hele den almene sektor, vil ramme tre danskere[8], for hver gang det rammer én ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer. Og accepteres de 74.000 som målgruppe, vil udspillet få betydning for mere end 92 andre i den almene sektor for hver gang otte personer i målgruppen rammes.

Dette forhold er ikke mindst relevant i forbindelse med udspillets betydning for Landsbyggefonden, som er de almene boligers fælles opsparing til fremtidig fornyelse og renovering. Meningen er, at fonden skal finansiere regeringsudspillets initiativer samt overtage statens andel af ydelsesstøtten til finansiering af nybyggeri af almene boliger. Dette vil få konsekvenser for alle almene boliger, idet huslejerne på den baggrund forventes at stige, samtidig med at hele sektorens standard forventes at falde.

I sit høringssvar til regeringens lovforslag påpeger ’BL - Danmarks Almene Boliger’, som er interesse- og brancheorganisation for boligorganisationer med tilsammen over 560.000 almene boliger, at renoveringerne uden for de 57 udsatte boligområder vil blive sat helt i stå, hvis regeringen kommer igennem med sine indgreb over for Landsbyggefonden. Således er den foreslåede renoveringsramme frem til 2026 mindre end den venteliste til renoveringsstøtteordninger, der allerede er på nuværende tidspunkt. BL mener, at dette er ”helt uansvarligt”, fordi der er tale om nødvendige renoveringer – fx skimmelsanering, byggetekniske svigt eller investeringer i tilgængelighed for ældre, som man ikke kan løfte lokalt, fordi de er dyre. ”Konsekvensen er, at disse nødvendige renoveringer ikke gennemføres, men samtidig er det også oplagt, at beboerne lokalt må lave nødtørftige udbedringer, og det vil uundgåeligt føre til huslejestigninger,” skriver organisationen.[9]

Dertil kommer en ekstraregning til de almene beboere på minimum 13 mia. kr., som i praksis vil betyde, at staten vil tjene penge, når der opføres ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og almene familieboliger. Endelig gør BL opmærksom på, at staten hverken nu eller fremover bidrager til renoveringer, de boligsociale indsatser, infrastrukturinvesteringer m.v. i de udsatte områder.[10]

Områderne

Men det er ikke alene de initiativer, der får betydning for hele den almene boligsektor, der rammer bredere end udspillets angiveligt snævre sigte. Det gælder også for dem, der rettes mod de af regeringen udvalgte boligområder. Jyllands-Posten har på baggrund af tal fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet påvist, at danskere eller personer med vestlig oprindelse er i overtal i en lang række af de områder, som direkte er omfattet af regeringens udspil mod parallelsamfund. I 20 af områderne er personer med ikke-vestlig baggrund faktisk en minoritet, og flere steder udgør personer med dansk og vestlig oprindelse mere end to tredjedele. I de 20 områder vil ca. 19.000 personer med dansk eller vestlig baggrund blive omfattet af de nye regler, mens det vil gælde ca. 12.300 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, skriver avisen. [11]

Ifølge udspillets forslag til nye regler vil forældrene - uanset deres etniske herkomst og ikke bare i de såkaldte ghettoer men i alle udsatte boligområder – blive omfattet af udspillets krav om et obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen til deres barn (fra et år). Hvis forældrene ikke lader barnet indskrive, eller barnet ikke anvender dagtilbuddet i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

Desuden må der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution, og der skal – også for børn af dansk oprindelse - indføres sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 pct. af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.

Endelig foreslår regeringen at udvide den eksisterende adgang til at opsige lejere, så den også kommer til at omfatte salg af almene boliger i udsatte boligområder.

Dette er altså forslag, der vil gælde for alle beboere og boliger i de såkaldte udsatte boligområder.

Borgerne

Også gennem de forslag, der er rettet mod modtagere af offentlige ydelser, får udspillet betydning for langt flere end beboerne i de såkaldte parallelsamfund.

Regeringen foreslår således et stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for modtagere af visse offentlige ydelser. Kommunerne skal ikke kunne anvise boligsøgende til de udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Dette vil også omfatte de ydelsesmodtagere, der enten er af dansk oprindelse eller er vestlige indvandrere og efterkommere. (De ikke-vestlige indvandrere udgør 11 procent af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse).[12]

Ligeledes foreslår udspillet at nedsætte ydelsen for kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelsesniveau, hvis modtagerne ”vælger at flytte til et af de hårdeste ghettoområder”.[13] Dette vil også omfatte de 79 procent af kontanthjælpsmodtagerne, der er vestlige eller indfødte danskere, og de 85 procent af SU-modtagerne, der er af dansk oprindelse.[14]

I den forbindelse skal man huske på, den almene sektor udgør en væsentlig boligsikkerhed for modtagere af offentlige ydelser. I 2015 var 34,2 procent af beboerne i den almene boligsektor mellem 18 og 64 år offentligt forsørgede (mod 10,8 procent i resten af befolkningen). De 34,2 procent svarer til 198.935,3 personer; heraf var 60.369,8 personer indvandrere fra ikke-vestlige lande.[15]

Konklusion: Hundredetusindvis af borgere af dansk oprindelse (og vestlige indvandrere og efterkommere) vil blive omfattet af udspillet, der ifølge regeringen skulle være målrettet parallelsamfund og isolerede enklaver omfattende 15 procent af de ikke-vestlige indvandrere.

Tillæg
Gennemgang af regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030’

Avisartikler og -kommentarer til regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030’


[1] Læs udspillet ’Danmark uden parallelsamfund’ her: http://statsministeriet.dk/multimedia/2018__t_Danmark_uden_parallelsamfund.pdf; alle citater i dette afsnit er fra udspillet.

[2] Indvandrere og efterkommere deles op i vestligt eller ikke-vestligt oprindelsesland. Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande med Andorra, Lichtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Alle andre lande karakteriseres som ikke-vestlige.

[3] ’Danmark uden parallelsamfund’, side 5. - https://oim.dk/media/18990/analyse-om-parallelsamfund-090218-final.pdf

[4] ’Parallelsamfund i Danmark’, side 1 og 2.

[5] ’Danmark uden parallelsamfund’, side 7.

[6] ’Danmark uden parallelsamfund’, side 5 og 6.

[7]  Landsbyggefondens årlige statistik giver et billede af beboersammensætningen i den almene boligsektor. ’Beboere i den almene boligsektor 2017’ indeholder eksempelvis oplysninger om etnicitet for beboerne i den almene boligsektor pr. 1. januar 2017 https://lbf.dk/om-lbf/lbf-orienterer/2017/11/beboere-i-den-almene-boligsektor-2017/

[8] Inklusiv indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, der dog kun udgør 4,6 procent af beboerne.

[9] BL - Danske Almene Boligers høringssvar: https://bit.ly/2uYyV9g

[10] BL - Danske Almene Boligers høringssvar.

[11] https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10384762/indgreb-mod-parallelsamfund-omfatter-op-mod-50000-danskere/

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/ECE10384740/her-skal-smaaboern-tvinges-i-vuggestue-30-timer-om-ugen

[12] ’Indvandrere i Danmark 2017’ fra Danmarks Statistik. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20705&sid=indv2017

Danmarks Statistik skriver blandt andet i publikationen: ”Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 21 pct. er ikke-vestlige indvandrere.”

[13] ’Danmark uden parallelsamfund’, side 17 og 18.

[14] Ifølge ’Indvandrere i Danmark 2017’ var antallet af SU-modtagere i 2016 i alt 323.330. Heraf var 276.092 af dansk oprindelse svarende til 85 pct.  https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20705&sid=indv2017